Rajsvingel (festulolium) af strandsvingeltypen er en krydsning mellem strandsvingel og almindelig rajgræs - en hybridstrandsvingel. Resultatet er en mellemform, der som hovedregel får god foderværdi, hurtig forårsvækst og højt udbytte fra rajgræsset samt høj persistens og stresstolerance fra svingel.

Hybridstrandsvingel ligner strandsvingel en del og tolererer dermed tørke og fugtige forhold samtidig med at de har god holdbarhed (persistens) og et højt udbytte af foderenheder. 

Målet med forædlingen er at fastholde udbytte, persistens og tørketolerance fra strandsvinge, samtidig med at foderværdien hæves, sammenlignet med ren strandsvingel. Det er også målet at udvikle typer med forskelligt skridningstidspunkt, så rajsvingel sorterne kan anvendes i flere forskellige græsmarksblandinger hvor der er behov for mere langvarige græsmarker med høj foderværdi.

Rajsvingel (festulolium) af rajgræstypen er en krydsning mellem italiensk rajgræs og svingel. Resultatet er en mellemform, der som hovedregel får god foderværdi, hurtig forårsvækst og højt udbytte fra rajgræsset samt høj persistens og stresstolerance fra svingel.

Rajgræstyperne ligner nærmest italiensk eller hybridrajgræs i udseende, men har bedre vinterfasthed, holdbarhed og ikke mindst et højere udbytte af foderenheder end almindelig rajgræs.

De enkelte rajsvingel sorter indeholder forskellige kombinationer af disse egenskaber og kan derfor inddeles efter ligheden med forældrene.

Sorten Lofa ligner morfologisk og dyrkningsmæssigt hybrid rajgræs med en persistens på op til 3-4 år, kombineret med en bedre sygdomstolerance for xanthomonas, rust og sneskimmel, tidlig forårsvækst og høj foderværdi.

Sorterne Achilles, Perun, Hostyn og Persus ligner italiensk rajgræs, men persistensen er op til 4 år ligesom engsvingel. Disse typer er især velegnede til slæt.

Målet med forædlingen er at fastholde udbytte og kvalitet, kombineret med resistens mod sygdommene rust og xanthomonas, og at udvikle typer med forskelligt skridningstidspunkt, så rajsvingel sorterne kan anvendes i flere forskellige græsmarksblandinger.

I græsmarker til slæt er der fokus på rødkløver, som er den bælgplante der er bedst egnet til dette formål. Rødkløver udmærker sig ved at kunne klare sig i konkurrencen med kraftigt voksende græsser der høstes ved begyndende skridning. Desuden har rødkløver et dybtgående rodsystem, der giver god tørketolerance. Kvaliteten af rødkløver er ikke så høj som af hvidkløver, men i blanding af rødkløver, rajsvingler og rajgræsser er der basis for høst af et højt udbytte med meget god foderværdi.

Med sin lange pælerod er rødkløver tørketolerant og trives på en lang række jordtyper (dog ikke meget lette eller vandlidende jorder). Rødkløver udnytter luftens kvælstof ved symbiose med Rhizobium bakterier, der lever på kløver-rødderne.

DLF udvikler især diploide (2n=14) sorter og forædlingen fokuserer på at :

• Øge sorternes potentiale for højt udbytte.

• Sorterne trives under en række vidt forskellige klimaer, med forskellig typer af stress.

• Sorterne er resistente overfor sygdomme som fusarium og knoldbægersvamp (Sclerotinia trifoliorum)

I græsmarker til slæt er der fokus på rødkløver, som er den bælgplante der er bedst egnet til dette formål. Rødkløver udmærker sig ved at kunne klare sig i konkurrencen med kraftigt voksende græsser der høstes ved begyndende skridning. Desuden har rødkløver et dybtgående rodsystem, der giver god tørketolerance. Kvaliteten af rødkløver er ikke så høj som af hvidkløver, men i blanding af rødkløver, rajsvingler og rajgræsser er der basis for høst af et højt udbytte med meget god foderværdi.

Med sin lange pælerod er rødkløver tørketolerant og trives på en lang række jordtyper (dog ikke meget lette eller vandlidende jorder). Rødkløver udnytter luftens kvælstof ved symbiose med Rhizobium bakterier, der lever på kløver-rødderne.

DLF udvikler især diploide (2n=14) sorter og forædlingen fokuserer på at :

Øge sorternes potentiale for højt udbytte.

Sorterne trives under en række vidt forskellige klimaer, med forskellig typer af stress.

Sorterne er resistente overfor sygdomme som fusarium og knoldbægersvamp (Sclerotinia trifoliorum)

Hybrid ryegrass is a cross between perennial and Italian ryegrass combining yield, quality and persistence.

Types range from perennial ryegrass, intermediate and Italian types. Usage has mainly been for conservation, but the new perennial types have proved to be excellent for grazing. Hybrid ryegrass has improved drought tolerance to Italian ryegrass, especially the very dense hybrids. Spring growth is similar to early perennial ryegrasses whereas the heading is more like intermediate perennials. This gives a great deal of flexibility in the spring and high quality forage.

er en art med flere muligheder, og egentlig er der ikke tale om en hybrid, men om en artskrydsning mellem italiensk rajgræs og almindelig rajgræs hvor afkommet kan ligne den ene eller den anden af de to ”forældre” mere eller mindre.

Der er altså forskel i sorternes egenskaber, afhængig af om de ligner italiensk eller almindelig rajgræs mest.

I DLF har vi specialiseret os i typer der forener holdbarheden fra almindelig rajgræs med en foderkvalitet omtrent som italiensk rajgræs. Disse hybridrajgræs sorter egner sig især til slæt eller kombineret slæt og afgræsning. Især er udbyttet højt tidligt om foråret hvor produktionen er større end almindelig rajgræs, Samtidig er de mere tørketolerante end både almindelig rajgræs og italiensk rajgræs.

Italian ryegrass is one of the fastest growing grasses available to farmers.

It establishes well and starts growing early in the following spring. It has a rapid regrowth after cutting and the quality of the grass is very high in respect of digestibility. It thrives on all kind of soils and is mainly used for conservation in short duration leys, often in mixtures with red clover. New varieties have good persistence suitable for 2-3 years use in mild climates. A lot of Italian ryegrasses are used for intercropping, i.e. between maize crops. Italian ryegrass exists in diploid and tetraploid forms.

Italiensk rajgræs er hurtigtvoksende og har derfor interesse som efterafgrøde udlagt i helsæd eller efter tidlig høst af andre afgrøder. Desuden kan italiensk rajgræs anvendes til eftersåning hvor der skal skaffes hurtigt foder i en tynd græsmark.

Efter tidlige afgrøder kan også den hurtigt etablerende type, westerwoldisk rajgræs, nå at give et godt foderudbytte om efteråret.

Italiensk rajgræs er en kortvarig fodergræs med et stort udbytte potentiale allerede i udlægsåret og med udbredt tendens til at sætte stængler efter overvintring. Særligt det første slæt er stort i italiensk rajgræs, som har en meget tidlig forårsvækst. Italiensk rajgræs klarer sjældent mere end én vinter. Foderkvaliteten er meget høj og skyldes at bladene udgør en relativ stor del af plantemassen, og at både sukkerindhold og fordøjeligheden er høj. Ligesom i de øvrige rajgræsser findes der diploide og tetraploide sorter, begge er særdeles velegnede til produktion af ensilage.

Udviklingen af nye sorter fokuserer især på kvalitetsegenskaber som:

• højt sukkerindhold og fordøjelighed

• resistens mod sygdomme som (xanthomonas, rust , snskimmel)

• vækstrytme der passer optimalt til de klimatiske betingelser.

• øget persistens og frost tolerance.

Westerwoldisk rajgræs  (Lolium multiflorum var. Westerwoldicum) er den énårige udgave af Italiensk rajgræs, som sætter stængler allerede i udlægsåret og især anvendes til ensilage eller efterafgrøde. Forædlingsmæssigt arbejdes der især på at øge udbyttepotentialet og der udvikles to typer af sorter, der enten har hovedparten af tilvæksten i foråret eller mere jævnt fordelt over hele vækstsæsonen.

Almindelig rajgræs udgør hjørnestenen i de danske frøblandinger på grund af det høje udbytte og den høje foderværdi. Arten har et højt sukkerindhold og en høj fordøjelighed, og da den oven i købet producerer et højt udbytte, bidrager almindelig rajgræs i blandinger til foder at høj kvalitet. Almindelig rajgræs trives på de fleste jordtyper med undtagelse af meget våde jorde.

De opdeles i to typer: diploide og tetraploide, som igen opdeles i tre tidlighedsgrupper.

Nedenfor kan du vælge sort efter tidlighed baseret på det tidspunkt, hvor de blomsterbærende stængler bliver synlige.

Almindelig rajgræs er flerårig og egner sig både til afgræsning og til produktion af ensilage; men det er forskellige sorter, der er egnede til henholdsvis slæt og afgræsning. Derfor er rajgræsforædlingen flerstrenget.

Diploide rajgræs sorter er kendetegnet ved at være finbladede og tætte i væksten, så de tåler slid af det græssende kvæg. Samtidig har diploide sorter et højt indhold af tørstof, og en meget god holdbarhed. Tetraploide rajgræs sorter (2n=28) er udviklet ved kunstig kromosomfordobling og er typisk mørkere, mere bredbladede, med et højere sukkerindhold, bedre vinterfasthed og med en mere åben vækst.  DLF har udviklet tetraploide sorter der er lige så tætte i væksten som de diploide sorter, hvilket gør dem særlig egnede til afgræsning.

Tidlige typer og typer med stor forårsvækst giver en effektiv udnyttelse af vinterfugtighed, og mulighed for at fodre med græs allerede i det tidlige forår; men har samtidig en større tendens til at sætte stængler resten af sæsonen, stængler som har mindre god foderkvalitet. Med de sildige typer, som har en mere moderat forårsvækst, sikres kvaliteten af foderet derimod over en længere periode, en kvalitet som giver fleksibilitet i brugen. Almindelig rajgræs egner sig særdeles godt til blandinger sammen med hvidkløver.

I udviklingen af almindelig rajgræssorter fokuserer DLF på :          

at kombinere sen skridning med god forårsvækst.

at undgå stængler i genvæksten.

stort udbytte af tørstof med høj foderkvalitet dvs højt indhold og fordøjelighed af cellevægge (NDF)

øget resistens mod sygdomme så som rust (Puccinia coronata, Puccinia graminis) og sneskimmel (Fusarium nivale).

høj persistens, for at sikre udbytte under forskellige former for stress som tørke, barfrost, snedække og intens afgræsning